Igår, den förste dag i marts, gick den danske diktarprästen Kaj Munk ut och fann en blåsippa. Den inspirerade honom till nedanstående odödliga dikt, "Den blå anemone".
1. Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det
den förste dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted der i fjor.
2. På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.
3. Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.
4. Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrostne hjertes kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte "evigt skildtes ad
min sjæl og glæden", da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.
5. For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!
Och när vi om en månad firar påskdagen den 1 april kan vi gärna citera den av nazisterna mördade Munks ord: "La dem slå oss ihjel Langfredag - vi lurer dem Påskemorgen!" Det är biskopens replik ur Munk-dramat "Han sitter ved smeltedigelen" från 1938 - som nu alltså fyller 80 år, samma år som vi också firar att det är 120 år sedan Kaj Munk föddes. Den 4 januari 1944 blev hans "Langfredag". Och vi får be med den sjungna begravningsbönens ord: "När evighetens påsk gryr över jordens gravar, låt oss av nåd få uppstå till evigt liv."
Katekesfråga 8: Vad är 10 Guds bud?
Inlägg
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar